Aktivitetsplan

Den selvejende institution Sillerup Mølle og Sillerup Mølles Venner arrangerer aktiviteter hen over året så der kan tjenes penge til at dække nogle af de omkostninger der er ved at drifte og vedligeholde møllen.



Generalforsamling Sillerup Mølles Venner

Dato: 15. maj 2024, kl. 19:30 på Sillerup Mølle

På den årlige generalforsamling er det muligt for medlemmer af Sillerup Mølles Venner at mødes for at diskutere og træffe beslutninger om fremtidige aktiviteter, økonomi, og andre væsentlige emner relateret til driften af Sillerup Mølle.



Dansk Mølledag

Dato: 16. juni 2024, kl. 10:00-16:00

På Dansk Mølledag åbner vi møllen for besøgende der er nysgerrige på at lære mere om møllens historie og teknologi. I år kan du udover at se møllen også købe eller bage brød i ovnhuset, opleve underholdning og gøre et kup på loppemarkedet (gratis stadepladser). I caféen er det muligt at købe kaffe, the, øl og vand hele dagen.

Formålet med Dansk Mølledag er at øge interessen og bevidstheden om Danmarks historiske møller, og at fremme både deres bevarelse og genoplivning. Dansk Mølledag er en god mulighed for folk at opleve denne del af Danmarks kulturarv og lære mere om, hvordan møllerne tidligere blev brugt i landbruget. 
Dansk Møllerforening står med bag Dansk Mølledag

Gratis adgang



Turistdage

Dato: Alle tirsdage i juli 2024 i tidsrummet kl. 10:00-13:00
Gennemføres på dansk og tysk

Vi demonstrerer møllen og sætter de store vinger i sving (hvis vinden tillader det) og børn kan bage deres eget brød i møllens ovnhus. Nogle hyggelige timer for både børn og voksne. Der afsluttes med kaffe/sodavand og nybagt brød.

Pris barn: 50 kr. Pris voksen: 80 kr.



Høstmølledag

Dato: 1. september 2024, kl. 10:00-16:00

På høstmølledagen åbner vi møllen og viser bl.a. hvordan korn bliver til mel. Der er gratis adgang, og det er muligt at få en rundvisning på hele møllen, opleve underholdning og gøre et kup på loppemarkedet (gratis stadepladser).

Gratis adgang.



Julebagedag

Dato: 8. december 2024, kl. 13:00-16:00

Det dufter af jul i den gamle mølle når vi slår dørene op til en rigtig hyggelig juleeftermiddag. Der kan købes brød, kaffe, æbleskiver, glögg og småkager. Prøv lykken i tombolaen og hils på julemanden.


Gratis adgang.



Åbent dagligt
Møllen er åbent dagligt fra kl. 08:00 – 20:00.

Entré: 20 kr., kontant eller Mobilepay på stedet.



Kontakt os for en aftale om et arrangement og øvrige åbningstider

Lorentz Refsgaard, 21 26 11 34
Willy Freese, 20 44 53 74

Ønsker du at blive aktivt medlem i vores Møllelaug så kontakt Willy Freese